"Jeg forlader klubben": Vinicius Junior har kun én mulighed
Vinicius Junior stjal overskrifterne i Real Madrids 2-1-sejr over Barcelona i et dramatisk El Clásico, men ikke kun på grund af spillet på banen.
Den brasilianske stjerne reagerede på rasende vis, da han blev udskiftet i anden halvleg.
Ifølge det spanske medie AS overvejer teknikeren nu sin fremtid i kongeklubben.
Vinicius’ utilfredshed kan skabe intern uro, og et muligt skifte – måske til Saudi-Arabien – nævnes igen som en realistisk mulighed, selvom hans kontrakt løber til 2027.
Den 25-årige har spillet alle 90 minutter i tre af Real Madrids 12 kampe i alle turneringer i denne sæson.
Vinicius Junior “vil væk”
Da han blev skiftet ud i forbindelse med El Clásico i weekenden er det kommet frem, at han på vej ned i tunnelen angiveligt skulle have sagt:
– Altid mig. Jeg forlader holdet – jeg vil væk!
Sådan lyder meldingen fra Football365, der videre rapporterer, at muligheden for et skifte til Saudi-Arabien nu kan tage fart for alvor.

Los Blancos kom foran på mål af formstærke Kylian Mbappé, mens Barcelona udlignede via Fermín López. Kort før pausen scorede Jude Bellingham til 2-1, der endte med at afgøre derbyet.
Derfor fører Xabi Alonso og kompagni nu La Liga med fem point ned til de spanske mestre efter 10 runder.
BREAKING: Storklub mister deres cheftræner – nu er det officielt.
Nyhedsanalyse: Hovedpine til Arne Slot – Liverpool træffer afgørende beslutning.
Yann Bisseck til Premier League – AGF griner hele vejen til banken
Yann Bisseck kan være på vej væk fra Inter allerede i januar efter en periode med dalende spilletid.
Den 24-årige tysker, der skiftede fra AGF til den italienske storklub i 2023, har udviklet sig markant og står noteret for 70 kampe, fem mål og seks assists.
Men hård konkurrence i Inters forsvar har presset ham ud på bænken, og det har gjort ham interessant for flere Premier League-klubber.
Derfor skulle der nu være markant interesse fra Bournemouth ifølge InterLive.
The Cherries skulle være klar til at byde på den brølestærke midtstopper.
Klubben fra det sydlige England, der har imponeret i Premier League, søger defensive forstærkninger efter salgene af Dean Huijsen og Illia Zabarniy til henholdsvis Real Madrid og PSG.
Yann Bisseck-salg sender millionregn over AGF
Serie A-storklubben forventes dog at kræve en betydelig sum for Bisseck, som er på kontrakt til 2029.
Et eventuelt skifte kan også få glædelige følger i Danmark.
Den italienske transferjournalist i form af Gianluca Di Marzio skriver nemlig, at AGF sikrede sig fem procent af et fremtidigt videresalg, da Bisseck forlod Aarhus.
Ifølge fodbolddatabasen Transfermarkt er spilleren vurderet til 261 millioner kroner, hvilket vil betyde, at et salg i det prisleje vil sende godt og vel 13 millioner i retningen af Jakob Poulsen og kompagni.
Et januarskifte til England kan dermed udløse en opsigtsvækkende økonomisk gevinst for århusianerne, hvis handlen falder på plads.
Her er de bedste scoringer fra niende spillerunde af Premier League.
Nyhedsanalyse: Hovedpine til Arne Slot – Liverpool træffer afgørende beslutning.



















