Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Jeg er bange" - skræmmende Sala-optagelser offentliggjort

Af Jeppe Augustsen
21.09.2022 Kl. 13:45
Nye optagelser af Emiliano Sala og piloten er blevet offentliggjort af BBC.

En stor tragedie ramte Premier League i 2018/19-sæsonen.

I januartransfervinduet var Cardiff på vej til at hente Emiliano Sala fra Nantes, men han døde på tragisk vis i et flystyrt på vej til det engelske – og det samme gjorde piloten.

Siden da har der været et juridisk tovtrækkeri mellem de to klubber omkring det økonomiske aspekt ved handlen, hvor Cardiff ikke har ønsket at betale, fordi de ikke mente, at transferen var blevet en realitet. I sidste måned blev det så slået fast af CAS (Court of Arbitration for Sport), at transferen var en realitet, og dermed skulle Cardiff betale.

Nu er BBC Wales News kommet i besiddelse af video, der viser Emiliano Sala og piloten checke ind i lufthavnen, samt lydoptagelser, hvor de begge fortæller, at de ikke er trygge ved at gå ombord på flyet.

Emiliano Sala siger i en WhatsApp-besked:

– Nu er jeg på flyet, der ligner, at det falder sammen. Hvis du ikke hører noget fra mig inden for halv anden time, så ved jeg ikke, om der er nogle der vil lede efter mig, fordi de finder mig ikke. Jeg er bange. 

David Ibbotson, der var piloten, var heller ikke tryg:

– Jeg har hentet en fodboldspiller fra Cardiff. Han er lige blevet hentet i Nantes. Tror det var omkring £20 millioner. De har betroet mig til at samle ham op i en risikabel flyver. Normalt har jeg min redningsvest mellem mine sæder, men i morgen har jeg den på. Det er helt sikkert, siger David Ibbotson, som også fortæller, at han havde problemer med flyet på vej til Nantes:

Annonce