- Jeg afviste Liverpool
Toby Alderweireld fortæller nu, at han afviste Liverpool i de sidste dage af transfervinduet. På det tidspunkt havde han valgt Atletico Madrid.
Den 24-årige belgier var et attraktiv emne for flere europæiske klubber, hvor han især blev rygtet til Arsenal, Tottenham og Liverpool – sidstnævnte afviste han få dage før transfervinduet lukkede.
– Klubben (Atletico Madrid, red.) har været meget fokuseret på mig de sidste to eller tre uger, og man kunne se, at de virkelig ville have mig, siger Alderweireld til AS og fortsætter:
– Det er derfor, jeg afviste henvendelserne fra andre klubber. Eksempelvis Liverpool, der kom på banen de sidste par dage, men der havde jeg allerede taget min beslutning. Sandheden er, at Atletico gjorde en kæmpe indsats for at overbevise mig, slutter han.