- Jeg afviste ikke Manchester United
Flere medier har skrevet, at Romero afviste et skifte til Manchester United henover sommeren, men det benægter den argentinske målmand at have gjort.
Den 27-årige Sampdoria-målmand havde et stort VM med Argentina, og blev efterfølgende sat i forbindelse med en række Serie A-klubber samt engelske Manchester United.
– Jeg havde to eller tre muligheder, men ingen af dem blev positivt afrundet, udtaler Romero til Il Secolo XIX.
– Jeg efterspurgte ikke flere penge for at tage til Benfica, og jeg læste også, at jeg havde afvist Manchester United.
– Men ville nogen mennesker være i stand til at afvise et tilbud fra en af verdens største klubber?
Sergio Romero, som var udlejet til AS Monaco i sidste sæson, har spillet i Serie A-klubben Sampdoria siden 2011.