- Jeg afviste europæisk storklub
Martin Jol fortæller lørdag til flere engelske medier, at han afviste en stor europæisk klub i sidste uge.
Fulham har fået en mindre god start på 2013/14-udgaven af Premier League. London-klubben har blot hentet fire point i seks kampe, og ‘The Cottagers’ er derfor placeret under nedrykningsstregen.
Alligevel modtog klubbens hollandske manager, Martin Jol, et jobtilbud fra en europæisk storklub.
– Jeg havde et tilbud fra en europæisk storklub i sidste uge, men jeg vil have succes her. Hvem det var fra, vil jeg ikke sige. Folk skal ikke have medlidenhed med mig. Jeg vil være dårligere stillet end nogle mennesker, som har jobs uden pres – men jeg kan tage det.
– Jeg føler stadig, at jeg er den rette mand til jobbet. Der er måske bedre kandidater, men jeg ved ikke hvem.
– Jeg er ikke en, der flygter i modgang. Jeg er en hård negl, forklarer Jol.