Jeffers indrømmer: En fejl at skifte til Arsenal
I en alder af 20 år valgte den engelske angriber Francis Jeffers i 2001 at forlade Everton til fordel for mægtige Arsenal. Opholdet på Emirates blev dog aldrig den store succes for den dengang unge angriber, der kæmpede med store profiler som Thierry Henry, Dennis Bergkamp og Sylvain Wiltord om spilletiden.
Med til historien hører det, at Francis Jeffers også var hårdt ramt af skader i løbet af sit ophold hos The Gunners, som han forlod igen i 2004.
I dag har Francis Jeffers indstillet sin aktive karriere og er tilbage i Everton, hvor han er en del af trænerteamet. Til Evertons hjemmeside indrømmer den i dag 36-årige englænder, at han forlod The Toffies for tidligt i sin aktive karriere:
– For at være helt ærligt, så forlod jeg Everton alt for tidligt. Arsenal var ikke det rigtige skifte for mig. Jeg gik fra at være fast mand i Everton til ikke at komme på holdet i Arsenal. Dengang var Arsenal langt bedre end Everton, men i dag kan jeg godt se, at jeg skiftede alt for tidligt, forklarer Francis Jeffers.