Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Januarhandel på vej? Newcastle interesseret i tysk landsholdsspiller

Af Morten Jørgensen
23.11.2023 Kl. 14:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Siger navnet Marvin Ducksch dig noget?

Hvis nej, er du nok ikke den eneste, for det meste af karrieren har den 29-årige angriber tilbragt i den næstbedste tyske fodboldrække. 

Nu har han imidlertid fundet så godt et niveau, at han er at finde i Bundesligaen for Werder Bremen, og han er også med på det tyske landshold – men måske venter der snart en større adresse. 

For ifølge den tyske journalist Christian Falk fra Bild er Newcastle interesseret i Ducksch, men det samme er Nottingham Forest også, og der kan derfor være lagt op til en transferduel mellem de to engelske klubber i januar. 

 

Her vil Newcastle muligvis styrke det forreste geled, som har været sårbart i denne sæson, hvor både Callum Wilson og Alexander Isak på skift har døjet med skader. 

Forlydningerne går på, at Werder Bremen er åben for at sælge Ducksch, hvis klubben kan få lidt over 100 millioner kroner for ham – det vil være nogenlunde samme pris, som klubben solgte Niclas Füllkrug for i sommer til Dortmund. 

Ducksch, som er en ret klassisk 9’er, har i denne sæson scoret fem mål og lavet fire assists i 11 kampe for Werder Bremen, mens det i sidste sæson blev til 12 mål og syv assists i 34 Bundesliga-kampe. 

Han blev udtaget til det tyske landshold til træningskampene mod Tyrkiet og Østrig tidligere på måneden, og her fik han spilletid i begge kampe. Det er de eneste to kampe, han har for landsholdet indtil videre. 


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Endnu et stort navn forlader Viaplay

2. Afsløring: Endnu en kommentator forlader Viaplay

3. Utilfreds United-profil får grønt lys til januarskifte

4. Brasilien kan blive fratrukket point

5. Christian Eriksen kan ende med at blive solgt

Annonce