Janssen afslører: Afviste PL-klub i sommer
Den hollandske landsholdsangriber Vincent Janssen skiftede denne sommer til Tottenham fra hollandske AZ Alkmaar. I sidste sæson scorede den 22-årige hollænder 27 mål i den hollandske Æresdivision, men på White Hart Lane har han indtil nu ikke haft samme succes.
Flere engelske eksperter har tidligere fremhævet det høje prisskiltet på £17m, som en af årsagerne til de skuffende præstationer for Spurs. Til den hollandske avis Helden afviser Vincent Janssen, at han føler sig presset af sit prisskilt.
Han forklarer samtidig, at han afviste andre klubber i sommerens transfervindue, hvor en af dem var fra Premier League:
– For at være ærlig, så tænker jeg ikke på mit prisskilt, fordi der var andre klubber, som bød mere end Tottenham. Jeg fortalte AZ, at jeg var fast besluttet på at skifte til Tottenham, siger den unge hollænder.
– Det var ikke klubber i Kina eller Qatar, men store europæiske klubber. Wolfsburg og en anden klub i Premier League var interesseret, men jeg afviste dem, slutter Vincent Janssen.