Jan Mølby slagter United-stjerne
Viaplay-eksperten Jan Mølby var ikke sen til at kritisere en af Manchester Uniteds største stjerner i søndagens kamp mod Fulham.
– Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Han bliver hurtigt et kæmpe problem for dem, sagde Jan Mølby i kommenteringen på See og Viaplay.
Sådan lød det fra Viaplay-eksperten umiddelbart efter, at Emile Smith Rowe havde udlignet til 1-1 med lidt over et kvarter tilbage af kampen.
Jan Mølbys sviner var rettet mod Bruno Fernandes, som ikke havde fulgt med englænderen ind i feltet, hvorfra han nemt kunne score.
Den portugisiske anfører var endnu engang placeret på den centrale midtbane, hvor han har flere defensive pligter, end han har haft de seneste sæsoner.
Det var ikke uden udfordringer, og Jan Mølbys kommentatorkollega Niels Christian Frederiksen var heller ikke begejstret for idéen om at have Bruno Fernandes liggende i den position.
– Det er endnu en situation, hvor de spiller rundt om Bruno Fernandes inde i feltet, som var han en kegle, lød det fra Jan Mølby lidt senere i opgøret.
Tidligere i kampen havde Bruno Fernandes fået chancen for at bringe Manchester United foran, men midtbanespilleren hamrede et straffespark langt over mål.
Manchester United tabte sæsonens første kamp mod Arsenal, og det blev også kun til 1-1 i udekampen mod Fulham.
Det er derfor ikke nogen god indledning på sæsonen for De Røde Djævle.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















