Jamie Vardy trækker vilde overskrifter
Jamie Vardy har været fyr og flamme for Cremonese, som han skiftede til i sommer på en fri transfer.
Den engelske målræv har spillet et væld af gode kampe for Serie A-klubben, hvorfor han var med i slutfeltet til at løbe med titlen som månedens bedste spiller ifølge EA Sports FC.
Den nu 38-årige Leicester-legende kæmpede om hæderen sammen med Mike Maignan (AC Milan), Lautaro Martinez (Inter), David Neres (Napoli), og Nicoló Zaniolo (Udinese).
Nu er det bekræftet, at Jamie Vardy er udråbt som den bedste spiller i november.
Cremonese har dog ikke vundet én eneste kamp i hele den forgangne måned, hvorfor det er ganske bemærkelsesværdigt, at det alligevel er angriberen, der snupper prisen.
Fans pegede på Jamie Vardy
Der følger en god forklaring på det hele.
Det er således både fanstemmer og data, der bestemmer, hvem der vinder prisen. Derfor kan det ikke ignoreres, at han har modtaget stemmer for at være et nulevende angriberikon.
Med fire scoringer fordelt over 10 kampe har Jamie Vardy i hvert fald gjort sit for at hjælpe Serie A-oprykkerne, der indtager niendepladsen efter 14 runder.
Den engelske målmager vil altid blive husket for sin tid hos The Foxes, hvor det blev til Premier League-guld i 2016, mens han fire sæsoner efter blev topscorer i verdens bedste liga.
Nu er det blevet afsløret, hvornår Xabi Alonso får sparket i Real Madrid. Læs mere.
Tæt på trænerfyring: Aftenens FC Midtjylland-kamp afgør skæbnen.


















