Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jamie Vardy er færdig

Af Morten Jørgensen
16.05.2025 Kl. 15:30

Jamie Vardy står over for en helt særlig kamp for Leicester i den kommende weekend, hvor han vil blive hyldet. 

For selvom det er næstsidste spillerunde, der venter, bliver det Jamies Vardys absolut sidste kamp for Leicester. Han kommer således ikke til at få en rolle i sæsonens sidste kamp. 

På sin hjemmeside bekræfter Leicester således, at Jamie Vardy søndag spiller sin kamp nummer 500 for The Foxes, der vil hylde ham gennem en hel dag. 

Allerede ved middagstid åbner klubben fanzonen, og inde på King Power Stadium vil der ligge specielle flag, som skal være med til at hylde den rutinerede angriber. 

Derudover har klubben også opfordret sine fans til at blive siddende på deres pladser, når kampen er slut, hvor der vil være den helt store afsked med Jamie Vardy, som vil indfinde sig på banen sammen med sin familie. 

Efter slutfløjtet er der nemlig planlagt en række aktiviteter, som skal hylde de 13 år, som englænderen har været i Leicester, og der vil blandt andre være en række tidligere holdkammerater til stede.

I løbet af sin tid i klubben har Jamie Vardy blandt andet været med til at vinde Premier League og FA Cuppen. I søndagens kamp nummer 500 jagter han desuden sit mål nummer 200 for klubben.   

Selvom han er færdig i Leicester, har han planer om at fortsætte sin karriere. Det er dog endnu uvist, hvor han spiller i næste sæson.

Du kan læse mange flere transferrygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce