James: Cech fortjener cleen sheet-rekord
Petr Cech fik i december måned sit cleen sheet nummer 170 i Premier League og overtog dermed rekorden for flest cleen sheet i Premier League fra den tidligere engelske landsholdsmålmand David James. Rekorden så ellers ud til at være uopnålig for den tjekkiske landsholdskeeper, der i sidste sæson sad på bænken i Chelsea.
Et sommerskifte til rivalerne fra Arsenal førte dog til fast spilletid og sikre præstationer. I dag mener flere eksperter, at Petr Cech har været den manglende brik i Arsene Wengers puslespil, der kan hjemføre det første engelske mesterskab siden 2004.
Den tidligere indehaver af cleen sheet-rekorden David James forkalrer i dag, at han ser Petr Cech som den rette til at overtage rekorden:
– Hvis man ser på Petr Cechs bedrifter de sidste mange år, så har han holdt cleen sheet i hver anden kamp, siger den tidligere West Ham-målmand.
– Han fik ikke meget spilletid i sidste sæson, men i denne sæson har han været helt fantastisk.
David James forklarer samtidig, at han for få uger siden talte med Petr Cech og ønskede ham tillykke med rekorden:
– Jeg talt med Petr Cech for nogle uger siden og indså, hvilken fantastisk person han er.
– Jeg kan ikke finde noget dårligt at sige om ham, og jeg ønsker ham tillykke med rekorden, slutter David James.