Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jagter spilletid: Chelsea-stortalent får femårig kontrakt i Bundesliga-klub

Af Morten Bruun Jørgensen
17.07.2019 Kl. 13:17
Chelsea er meget tæt på at miste en af klubbens mest lovende talenter, der meldes på vej til Hertha Berlin.

I løbet af de seneste år har flere af de engelske storklubber mest nogle helt unge spillere, som især har søgt til Tyskland for at jagte spilletid på førsteholdet, og tendensen fortsætter tilsyneladende.

Og denne gang ser det ud til at gå ud over Chelsea.

Ifølge det troværdige tyske fodboldmagasin Kicker har Hertha Berlin indgået en mundtlig aftale med den 18-årige Daishawn Redan, som ser det som en god mulighed for at komme tættere på at spille seniorfodbold. Han ventes at underskrive en femårig kontrakt.

I øjeblikket er der forhandlingerne med Chelsea i de sidste stadier, og the Blues siges at modtage i omegnen af 19 millioner kroner for den hollandske angriber.

Han kom til Chelsea fra Ajax for to år siden, og han har sidenhen scoret mål på samlebånd for klubbens ungdomshold, mens han også er noteret for ni mål i 11 U19-landskampe.

Annonce