Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jagten på en målsluger: Chelsea vil have Christian Benteke

20.12.2015 Kl. 01:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Christian Benteke skiftede i løbet af sommeren Aston Villa ud med Liverpool i en transfer, der kostede the Reds hele £32,5 millioner, men den belgiske forward har ikke haft den forventede succes siden skiftet til Merseyside, hvor han har haft problemer med de manglende indlæg i Jürgen Klopps spillestil. 

Nu skriver Sunday People, at den belgiske landsholdsangriber var på listen over mulige transferemner hos José Mourinho før han torsdag aften blev fyret af the Blues. Angiveligt skulle 25-årige Benteke også være på ønskelisten hos Mourinhos erstatning, Guud Hiddink, der lørdag eftermiddag blev ansat på en kontrakt frem til sommeren. 

GUUS HIDDINK ER NY MAND PÅ STAMFORD BRIDGE – OG VIL OGSÅ HAVE CHRISTIAN BENTEKE. 

Den midlertidige Chelsea-manager har allerede identificeret manglen på en målsluger som et stort problem for de forsvarende Premier League-mestre – og Benteke ses som en potentiel løsning hos holdet med hjemmebane på Stamford Bridge. Dette skyldes specielt de store problemer hos Diego Costa i denne sæson – spanieren har langt fra formået at genfinde den form, der gjorde, at han i sidste sæson var med til at sende mesterskabet til Stamford Bridge. 

Angiveligt og egentlig meget forståeligt skulle Liverpool ikke ønske at foretrække en lejeaftale, omend Chelsea i bunden af tabellen på 15. pladsen i rækken ikke umiddelbart er nogen direkte rival for Liverpools ønskede sæsonmål – den meget eftertragtede top fire-placering.

Men den store angriber har haft problemer med at tilpasse sig under den nye manager Jürgen Klopp mere end nogen anden spiller på Anfield, og Klopp skulle ifølge Sunday People være i tvivl om hvorvidt Benteke reelt set passer ind hos Liverpool.

BENTEKE SCOREDE I SÆSONENS ANDEN KAMP FOR LIVERPOOL – I 1-0-SEJREN OVER BOURNEMOUTH.

Landsmanden Divock Origi og brasilianske Roberto Firmino har været de foretrukne valg på angriberposten fremfor Christian Benteke i flere kampe, mens man ligeledes har Daniel Sturridge(selvom han har været meget(!) skadet) i truppen. I de 10 kampe, som han har spillet under Klopp har 25-årige Benteke blot scoret tre gange, én af dem mod Chelsea i 3-1-sejren på Stamford Bridge i slutningen af oktober. 

Benteke var specielt skuffende i 2-2-kampen mod West Bromwich for en uge siden, og på pressemødet forud for søndagens kamp ude mod Watford på Vicarage Road fortalte Klopp, at angriberen har problemer. 

– Der er forskel på måden vi spiller på, og måden Aston Villa spiller på. Hvis man som angriber ikke føler sikker i spillet fordi man ikke får nok indlæg, så skal man bevæge sig. Som en angriber vil man måske gerne spille fem, seks kampe i træk. I Villa var der ingen tvivl – når han var fit spillede han – men her er alt anderledes, fortalte han til den fremmødte presse. 

Klopp indrømmede, at der er arbejde foran klubben med hensyn til Bentekes udvikling, men ifølge Sunday People mener Klopp ikke, at han hverken har tid eller tålmodighed til at ændre angriberen. Dét kan derfor ende med, at en handel mellem de to klubber kan ske, når de transfervinduet igen åbner, når december bliver til januar. 

 

Annonce