Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jagten på de store talenter: Nu må Premier League tjekke telefonerne

04.03.2017 Kl. 14:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Premier League-klubberne bruger mange millioner af kroner – og nogle bruger milliarder – på at hente nye spillere til deres førsteholdstrup.

Der bliver dog også brugt mange penge og ressourcer på at hente lovende talenter til deres akademi, og flere af klubberne har tidligere brugt grove metoder for at få fat i de unge spillere. 

Det engelske fodboldforbund, FA, har derfor indført flere regler, som har til formål at beskytte de unge spillere. 

For at hente et ungt talent skal en 'fem-trins-proces' således være opfyldt.

i sommer gik Manchester City på rov hos Liverpool FC, hvor de hentede U15-målmanden, Louie Moulden, men her er den såkaldte 'fem-trins-proces' angiveligt ikke blevet overholdt, og skiftet er dermed ikke blevet godkendt af Premier League.

Avisen The Daily Mail skriver, at klubberne kan modtage bøder på £25,000, hvis de ikke overholder reglerne, og Premier League kan også annullere en transfer.

Derudover beretter den engelske avis, at Premier League i øjeblikket efterforsker hele fem handler omkring akademispillere, og Premier League har tilladelse til at indkræve en liste over opkald fra klubberne samt spillerens forældre, hvis Premier League er mistænksom om reglerne er blevet overholdt. 

Dermed kan flere Premier League-klubber stå over for bøder i den nære fremtid. Mens flere af de unge spillere kan tvinges tilbage til deres tidligere klub, hvis reglerne i skiftet viser sig ikke at være blevet respekteret.

Annonce