Jacob Hansens spilforslag på Leicester Vs Manchester City
Tirsdag 20.45
Leicester – Manchester City under 4 kort, 75 units
Odds 1,80 bet365
I Leicesters seneste hjemmekamp, 2-1 over Chelsea, blev der uddelt to gule kort. Begge til Leicester. Gangen før mødte de United og spillede 1-1, hvor kampens eneste gule kort tilfaldt gæsterne. Da de tabte hjemme til Arsenal, endte det 1-1 i gule kort, og da de tabte til Liverpool for to dage siden, var der tre gule kort.
City tabte deres seneste udekampe hos Arsenal, hvor de dog vandt 2-0 i gule kort. Der blev uddelt et gult kort i hele kampen, da de tabte hos Stoke. Der var to gule kort, et til hver, da de bankede Sunderland for to dage siden.
Leicester har et snit på 1,72 kort pr. kamp, heraf 1,38 på hjemmebane. City har et på 1,83, heraf 1,75 på udebane. Da disse to hold mødtes i marts var det et gult kort. Til City. Gangen før var der to. Begge til City. Og det var et Leicester-hold under Nigel Pearson.
Skulle jeg hugge løs på selve kampen, var jeg umiddelbart mest stemt for City, men er Leicesters optur endelig stoppet? Da de tabte mod Arsenal tidligere på sæsonen, kom de bragede tilbage på alle cylindre, og City har været ufatteligt dårlige på udebane, så jeg føler ikke for at spille en af parterne, ligesom jeg heller ikke har lyst til at gå efter scoringer, selvom eksempelvis "begge hold scorer" synes oplagt.
Når Liverpool kan holde Leicester fra fadet, mener jeg dog ikke, at der overhovedet er værdi i odds 1,57 på scoringer af begge hold. Jeg har til gengæld meget, meget svært ved at se, hvorfor denne kamp skulle snige sig over fire kort, hvorfor det bliver satsningen tirsdag aften.