Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jacob Bruun Larsen skifter til Premier League

Af Morten Jørgensen
11.07.2025 Kl. 18:05

Den danske kantspiller Jacob Bruun Larsen vender nu tilbage til Premier League, hvor han har indgået en fireårig kontrakt. 

Sådan lyder meldingen fra Sky Sports fredag aften. 

Det britiske medie kan således fortælle, at Burnley er blevet enig med Stuttgart om en pris for danskeren. 

Han har allerede indgået en fireårig kontrakt med The Clarets, hvor han tidligere har tilbragt 2023/24-sæsonen på en lejeaftale. 

Danskeren får dermed nu igen muligheden for at spille i verdens bedste fodboldliga efter at have tilbragt størstedelen af sin seniorkarriere i Tyskland. 

26-årige Jacob Bruun Larsen skiftede ellers så sent som i januar til Stuttgart, der købte ham i Hoffenheim, men allerede efter et halvt år er han færdig i Bundesliga-klubben. 

Allerede for mere end ti år siden skiftede han fra Lyngbys ungdomsafdeling til Dortmund, hvor han senere brød igennem på førsteholdet. 

Han formåede dog ikke at fastholde sin plads på holdet i den tyske storklub, og han blev sidenhen udlejet til Stuttgart, inden Hoffenheim købte ham i januar 2020. 

Efterfølgende har han også været udlejet til Anderlecht, men fremover skal han slå sine folder i England.   

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce