Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

JACKPOT: Den største betting-gevinst på engelsk fodbold nogensinde

Af Emil Eire Frerk Olsen
02.08.2020 Kl. 20:09
Goal har rodet i arkiverne og fundet frem til vinderen af dén fodbold-tipskupon, der har vundet flest penge nogensinde.

Vi drømmer alle om at trække et absurd beløb i land fra den skæve søndagskupon, men det må omvendt også erkendes, at det sjældent lykkes, når mange kampe tilføjes.

Denne tendens kender englænderen Mick Gibbs ikke til, der i følge Goal er den mand, der står for den største gevinst på en tipskupon på fodbold nogensinde.

Det skete tilbage i 2001, hvor Gibbs smed 200 kroner efter en kupon, der gættede samtlige udfald fra samtlige af kampene fra de fem bedste engelske fodboldrækker fra én og samme spillerunde, mens Gibbs ligeldes tilføjede vinderen fra County Championship i cricket og Unions Premiership i rugby.

Gambleren havde som sin sidste kamp sat, at Bayern München skulle vinde Champions League-finalen, hvilket de gjorde efter en straffesparkskonkurrence imod Valencia.

Kuponen forventedes at have en 0,0000006 procent chance for at gå hjem, hvilket endte med at sende 4,5 millioner kroner Gibbs' vej.

Dette var end ikke første gang, at lykkesmeden vandt stort på en absurd kupon, da han blot to år forinden skrabede 500.000 kroner hjem fra et næsten lige så utrolig bet.

Der findes desværre ikke billeder af Gibbs' legendariske tipskuponer.

Annonce