Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jack Wilshere tæt på stort comeback

Af Alexander Walther Petersen
08.08.2025 Kl. 22:39

Den tidligere Arsenal-spiller Jack Wilshere er en stærk kandidat til at vende tilbage til sin barndomsklub denne sommer.

Den 33-årige englænder, der tidligere har været U18-træner hos The Gunners, forlod klubben for at tilslutte sig Championship-holdet Norwich City som førsteholdstræner.

Jack Wilshere blev senere udnævnt som midlertidig cheftræner i Norwich, da Johannes Hoff Thorup fik sparket tidligere på året. Det samme gjorde den danske assistent Glen Riddersholm desuden.

The Canaries valgte dog Liam Manning til at overtage managerposten sidenhen, hvorfor Wilshere nu skal finde en ny arbejdsgiver.

Den tidligere engelske landsholdsspiller, som spillede over 150 kampe for Arsenal i sin tid, er fortsat en favorit blandt fansene. Derfor vil et comeback med overvejende sandsynlighed blive modtaget positivt.

Selvom kilder insisterer på, at ingen endelig beslutning er truffet, er han favorit til jobbet. Det mener BBC således, der fortæller mere om stillingen.

London-klubben er i fuld gang med at erstatte Mehmet Ali, der forlod rollen som U21-træner i Arsenal tidligere på sommeren.

Han forlod klubben for at slutte sig til Brentfords trænerteam under Keith Andrews, som bekendt erstattede den nuværende Tottenham-manager Thomas Frank.

Andetsteds er det kommet frem, at kontraktløse Christian Eriksen er på plads i Odense.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce