Jack Wilshere favorit til stort trænerjob
Den tidligere Premier League-spiller Jack Wilshere nævnes nu som favorit til at lande et stort trænerjob i England.
Det er Sky Sports, der er ude med nyheden søndag formiddag, og det må siges at være ganske overraskende.
Jack Wilshere er således blot 33 år gammel, og han har aldrig tidligere været cheftræner for et seniorhold.
Siden sin aktive karriere har han kastet sig over trænergerningen, hvor han i lidt mere end to år stod i spidsen for Arsenals U18-mandskab.
Dernæst blev han assistenttræner i Norwich, hvor han også havde to kampe som midlertidig cheftræner, da Johannes Hoff Thorup blev fyret i foråret.
Jack Wilshere kan blive cheftræner i Luton
Nu rapporterer Sky Sports så, at den tidligere midtbanespiller er den førende kandidat til at blive cheftræner for Luton Town.
Klubben fyrede tidligere i denne uge sin træner efter en rigtig skidt periode. Luton Town er havnet i League One, hvor klubben er på 11. pladsen.
For blot to sæsoner siden var klubben at finde i Premier League, men siden er meget gået galt for klubben.
Måske er Jack Wilshere nu manden, der skal forsøge at få klubben til at præstere bedre.
Fik du læst?
TV 2 rykker Danmarks landskamp til ny kanal
Læs optakten til den kommende landskampsgyser mod Grækenland søndag aften i Parken.
Steven Gerrard træffer chokerende beslutning
Steven Gerrard blev tidligere i denne uge meldt meget tæt på at lave et opsigtsvækkende comeback, men nu sker det ikke.
Premier League-legenden har i løbet af de seneste dage været i tætte samtaler med sin tidligere klub Rangers om et job som manager.
Parterne har forhandlet intenst om at genoptage det samarbejde, der tidligere har været yderst succesfuldt.
Rangers fyrede for nylig Russell Martin efter en skuffende periode, og så blev Steven Gerrard udpeget som den perfekte afløser.
Efter en periode som arbejdsløs har den tidligere Liverpool-stjerne dog besluttet sig for, at han ikke vil tilbage til Rangers.
Steven Gerrard chokerer Rangers
Ifølge BBC skyldes det, at han ikke mener, at timingen er den rette. Beslutningen om at sige nej til Rangers har sendt chokbølger gennem klubben, lyder det samtidig også.
For Steven Gerrard siges stadig at være åben for at vende retur til klubben på et senere tidspunkt – men altså ikke i den nære fremtid.
For nylig udtalte han ellers, at han var klar til at vende retur som manager, og nu står Rangers på bar bund i forhold til at finde en ny træner.
Han stod i spidsen for Rangers fra 2018 til 2021, hvor han blandt andet formåede at bryde Celtics vilde dominans og vinde det skotske mesterskab.


















