Ivanovic: Det er vores tid
Branislav Ivanovic er overbevist om, at tilgangen af Jose Mourinho er afgørende for Chelsea og indrømmer, at de kan gå hen og vinde Premier League titlen.
Efter en svigende start på sæsonen har Chelsea nu fået fodfæste og begynder at skabe gode resultater og den serbiske forsvarsspiller mener, at det er deres tid og de kan vinde Premier League titlen, som de ikke har vundet siden 2010.
– Det er vores største chance siden 2010, men vi skal være forsigtige, sagde Ivanovic.
Klubben har vundet mange trofæer siden 2010, men mangler dog det mest prestigefyldte trofæ, Premier League, hvor de, de seneste sæsoner har været et stykke fra titlen.
Læs også: Real angriber udlejes til Gunners
Ivanovic mener nu, at de ikke har været tættere på siden de sidst vandt og at dybden og bredden i truppen er ideel til at vinde. Holdet kan adaptere til den kamp de spiller og det er den perfekte kombination af unge og ældre spillere.
Disse kvaliteter viste de i Southampton kampen, hvor de kom bagud efter 13 sekunder.
– Vi skal fortsætte på denne måde og kæmpe om hvert point. Dette hold har kvaliteten til at kæmpe sig tilbage, når vi kommer bagud, selv når vi ikke spiller op til vores bedste. Det viste vi i Southampton, sagde Ivanovic.
– Vi har en meget travl måned, så vi skal restituere og være klar til næste kamp.
Læs også: Chelsea vil imponere
– Det var en god præstation, specielt i anden halvleg. Men vi skal tage en kamp ad gangen. Nu har vi et par udekampe og hvis vi vinder dem, vil det give os en fordel, afsluttede Ivanovic.