Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ivan Toney kræver astronomisk beløb

19.08.2024 Kl. 20:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ivan Toney kræver et astronomisk beløb.

Sådan lyder meldingen fra talkSPORT.

Læs også: Dramatisk transfer til sidst: Manchester United er i forhandlinger

Brentford-stjernen er jagtet af saudi-arabiske Al-Ahli, og det er i den forbindelse, at det enorme krav kommer.

Han ønsker nemlig at indkassere 148 millioner kroner i årsløn, hvis han skal foretage skiftet til Mellemøsten, lyder det.

Det har blot intensiveret rygterne om Toney, at han søndag var udeladt til Premier League-opgøret mod Crystal Palace.

Inden kampen, udtalte Brentfords danske cheftræner, Thomas Frank, følgende.

– Der sker en masse ting med Ivan, især hvad angår transfers, der er en masse interesse.

– På grund af alt dette, har vi besluttet os for ikke at inkludere ham i truppen. Jeg vil ikke give for megen information.

– Naturligvis er Ivan en topspiller. Han har været fantastisk for os i fire år, men vi viste i den seneste sæson, at vi kunne klare os uden ham.

– Er dette hans sidste kamp? Hvem ved. Der er interesse, men det er ikke tæt på.

Brentford slog Crystal Palace med 2-1 og viste dermed endnu en gang, at man godt kan klare sig uden Ivan Toney.

Bryan Mbeumo og Yoane Wissa blev noteret for The Bees’ to scoringer.

Efter kampen indrømmede Thomas Frank, at Toney formentlig har været i aktion for Brentford for sidste gang.

– Det er rimeligt at antage.

– Men lad os tale om, hvor stort et tab, han er, når vi når dertil, lød det fra Frank.

Toney var også på Tottenhams radar, inden klubben i stedet besluttede sig for at gøre Dominic Solanke til klubbens dyreste køb nogensinde.

Toney begyndte i hjembyen hos Northampton Town, inden han sikrede sig et skifte til Newcastle i sommeren 2015 som 19-årig.

Han brød dog ikke igennem hos The Magpies, hvor han blevet lejet ud seks gange på tre år.

Han tog skridtet ned til Peterborough United i sommeren 2018, hvor det blev til 49 mål i 94 kampe.

Læs også: Ny Tottenham-signing kan ikke bruges

Den fine form gjorde, at Brentford købte ham i august 2020. Siden er det gået over stok og sten, og nu kan han lande et stort skifte.

Seneste nyt

Annonce
Annonce