Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Italienske journalister: Chelsea enige med Sarri - betaler Napoli overgangssum

Af Redaktionen
18.06.2018 Kl. 21:07
Chelsea skulle have en aftale på plads med Napoli-manageren Maurizio Sarri.

Italienske Maurizio Sarri skal – efter alt at dømme – være ny Chelsea-manager. Sent mandag aften forlyder det fra flere italienske journalister, at Chelsea og Sarri er enige om en aftale. 

Desuden skriver journalisten Claudio Russo fra Napoli-mediet CalcioNapoli24, at Napoli og Chelsea er enige om en overgangssum på 37 mio kroner (5 mio Euro) for Maurizio Sarris underskrift.

Sarris aftale med Napoli udløb efter denne sæson, men parterne har option på en forlængelse og Chelsea skal derfor betale, hvis de snupper Sarri.

Napolis præsident Aurelio De Laurentiis var ellers ude at afvise rygterne om kontakt søndag, men meget tyder på, at tingene er gået hurtigt siden da. 

Sarri tager angiveligt en Chelsea-legende med som sin assistent på Stamford Bridge. Der er tale om Sarris landsmand Gianfranco Zola, som med stor succes tørnede ud for The Blues fra 1996 til 2003, og nu kan være på vej tilbage til London i rollen som assistent.

Annonce