Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Italiensk storklub jagter Chelsea-duo

Af Morten Bruun Jørgensen
24.11.2022 Kl. 13:02
Der er bud efter to af Chelseas spillere fra en af de største italienske klubber.

To gange i efteråret har Chelsea slået AC Milan, og nu vil den italienske storklub forsøge at hente to af de spillere, som ikke får fast spilletid hos The Blues.

Gennem længere tid har AC Milan været ude efter Hakim Ziyech uden at kunne lande en aftale, men til januar vil Milano-klubben forsøge igen. Denne gang skal der være tale om en lejeaftale med en købsoption inkluderet.

Det skriver London Evening Standard, som også rapporterer, at AC Milan vil forsøge at hente Armando Broja i Chelsea.

Det er dog en helt anden historie med den unge albaner, for ham vil Chelsea ikke sælge, og han er samtidig heller ikke interesseret i at forlade klubben efter at have skrevet under på en lang kontrakt.

Til gengæld kan AC Milan meget vel få held til at hente Ziyech, som kun har fået to startpladser for Chelsea indtil videre i sæsonen.

Annonce