Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Italiensk medie: Her er Uniteds første bud på Milinkovic-Savic

Af Gustav Tornby
11.07.2019 Kl. 08:23
Manchester United er klar til at byde £72 millioner for Lazio-midtbanespilleren Sergej Milinkovic-Savic, skriver Sky Italy.

Manchester United og Sergej Milinkovic-Savic er to navne, der de seneste mange transfervinduer har været kædet sammen utallige gange. 

Det indeværende transfervindue skal heller ikke være nogen undtagelse. 

I hvert fald melder Sky i Italien, at Manchester United er klar til at byde omkring £72 millioner for den 24-årige midtbanespiller. 

Dog ønsker Lazio-præsidenten Claudio Lotito hele £90 millioner for Milinkovic-Savic – og har ifølge mediet ikke i sinde at give nogen form for rabat til De Røde Djævle. 

Efter sigende skulle Milinkovic-Savic, der underskrev en ny kontrakt med Lazio tilbage i oktober måned, være opsat på et skifte, men har ikke tænkt sig at tvinge et skifte igennem og ville sågar være forberedt på at blive i Lazio i endnu et år. 

Serberen har scoret 31 mål i 138 kampe for Lazio siden skiftet fra belgiske Genk i juli 2014. 

Annonce