Italiensk medie: City-back indgår femårige aftale med Inter Milan
Kyle Walker har holdt brasilianske Danilo på bænken i store dele af hans ophold på Etihad Stadium, og nu tyder det på, at den tidligere Real Madrid-back er på vej til Inter Milan.
Den italienske storklub hentede tidligere på sæsonen Cedric Soares på en lejeaftale i Southampton, men Gazzetta dello Sport skriver, at klubben ikke ønsker at forlænge portugiserens ophold.
I stedet foretrækker man at købe Danilo, og den 26-årige højreback har angiveligt allerede indgået en kontrakt på fire eller fem år med Inter.
Der blev ikke nævnt en eventuel købspris, men Manchester City agter ikke at stå i vejen for brasilianerens skifte, men venter blot til sæsonen er afsluttet med at færdiggøre handlen.
Danilo skiftede til Manchester City i 2017, men skader og dårlig form har gjort, at han blot har optrådt 33 gange for Pep Guardiolas mandskab i de seneste to sæsoner.