Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Italiensk lokalmedie: Chelsea vil lukke aftale om 21-årig midtbanespiller inden jul

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.12.2018 Kl. 17:13
Maurizio Sarri og Gianfranco Zola har ifølge lokalmediet Unione Sarda i sinde at byde €45 millioner på Cagliaria-midtbanespilleren Nicolo Barella.

Efter et år med rygter om, at Manchester United skulle være klar til at spendere på den italienske midtbanespiller Nicolo Barella, tyder seneste nyt fra støvlelandet på, at det snarere er Chelsea, som er klar til at trykke på aftrækkeren.

Lokalmediet Unione Sarda skriver onsdag, at The Blues er klar til at smide €45 millioner på bordet for at hente den 21-årige Cagliari-spiller i vintertransfervinduet.

Barella har for nyligt fået sin debut for det italienske landshold, men hans status er dermed også steget, hvorfor Cagliari angiveligt først er villige til at starte forhandlinger, når en klub byder €50 millioner.

Maurizio Sarri skulle have udpeget den unge italiener som én af fremtidens mænd for hans Chelsea-mandskab, ligesom Gianfranco Zola, der skulle kende Barella personligt, også er stor tilhænger af midtbanespilleren.

Atletico Madrid bliver i samme historie nævnt som en anden bejler, men den spanske storklub vil efter sigende ikke byde højere end €35 millioner, hvilket umiddelbart ikke er nok til at forpurre Chelseas potentielle transferplaner.

Annonce