Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Italiensk bomber bekræfter Premier League-interesse

Af Morten Bruun Jørgensen
11.08.2020 Kl. 11:36
Der har været bud efter Europas mest målfarlige spiller fra Premier League, men interessen er ikke blevet fulgt op.

Ciro Immobile var den mest målfarlige angriber i de bedste europæiske ligaer i den forgangne sæson, hvor han med sine 36 Serie A-mål for Lazio løb med den gyldne sko.

Og præstationerne for den italienske klub har medført interesse fra andre klubber, og således har der været konkret interesse fra én Premier League-klub, der tog kontakt til angriberens agent.

– Gennem perioden, hvor der var snak om en overtagelse af Newcastle, ringede de til min agent Alessandro Moggi, afslører Ciro Immobile over for Corriele dello Sport.

I sidste endte blev det dog ikke til mere, eftersom den saudiarabiske investeringsfond endte med at trække sig, og derfor er Newcastle fortsat ejet af Mike Ashley, som ikke vil spendere store beløb på nye spillere i den nuværende situation.

Og Ciro Immobile slog samtidig fast, at han nu planlægger at blive i Lazio resten af sin karriere.

– Jeg har intentioner om at binde mig til Lazio for evigt. Kontraktforlængelsen vil være tre år, så den udløber i 2025, når jeg fylder 35, siger han.

Annonce