Italiensk avis: Mourinho har udset sig sin næste klub
Jose Mourinho har ikke fundet sig et nyt managerjob, siden han fik sparket i Manchester United i december, og portugiseren har derfor freelancet som ekspert ved forskellige begivenheder.
Den karismatiske manager har dog ikke langt skjul på, at han ønsker at vende tilbage til trænersædet, og nu har han muligvis i samarbejde med sin agent, Jorge Mendes, udset sig sin næste destination – og det er ikke en helt fremmed en af slagsen.
Den italienske avis, Libero, der har hovedsæde i Milano, melder nemlig, at Mourinho planlægger en tilbagevenden til Inter Milan, hvor han var træner fra 2008 til 2010 med stor succes.
Det meldes i den italienske presse, at den nuværende Inter-træner Luciano Spalletti har tabt omklædningsrummet, eftersom titelchancerne er forduftet med Juventus som overlegne frontløbere.
Derfor er Jorge Mendes blevet sat på opgaven, der tiltaler Mourinho, som skulle være opsat på at vende tilbage til Italien og forsøge at vippe Juventus af pinden.
I Mourinhos periode i Inter vandt han ganske imponerende The Treble i 2009/10-sæsonen, hvorefter han drog videre til Real Madrid.