Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Italiensk avis: Juventus afviser Liverpool-bud på 450 millioner

19.01.2016 Kl. 15:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alvaro Morata var i sidste sæson en af de helt store grunde til, at Juventus vandt både Coppa Italia, Serie A samt nåede Champions League-finalen.

Derfor er den tidligere Real Madrid-angriber naturligvis et varmt emne i de største europæiske ligaer.

Den italienske avis La Gazzetta dello Sport skriver, at Liverpool FC har fået afvist et bud på godt 450 millioner kroner for Alvaro Morata.

Jürgen Klopp er på jagt efter en angriber, eftersom det kun er Christian Benteke, der lige nu ikke er blandt managerens foretrukne, som er tilbage af egentlige angribere i Liverpool-truppen. Danny Ings og Divock Origi sidder ude med skader, mens Daniel Sturridge stadig ikke er klar til at spille kampe endnu.

Avisen skriver videre, at Juventus er varme på Edinson Cavani, der vil væk fra PSG til sommer. PSG kræver angiveligt €30-40m for uruguayaneren. 

Gazzetta mener, at dette kan åbne en smule for en Morata-afgang, men altså først til sommer, hvorfor Klopp formentlig godt kan glemme ønskerne om at se Alvaro Morata på Anfield i denne sæson.

Annonce