Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Italiensk avis: Everton og West Ham vil hente Lazio angriber

Af Emil Eire Frerk Olsen
06.06.2021 Kl. 12:39
La Gazzetta dello Sport vidner om, at Lazio angriberen Joaquin Correa er på vej til Premier League.

Italienske Lazio har en lækker angriber duo oppe foran, der indeholder bomberen Ciro Immobile og den mere teknisk anlagte Joaquin Correa.

Correa er oprindeligt en kantspiller, men er gennem årene blevet omskolet til angriber i Lazios karakterisitiske 3-5-2 system, og det falder nu i hak med, at både Everton og West Ham er på udkig efter en spids.

Den italienske avis La Gazzetta dello Sport erfarer, at Premier League duoen er interesserede i Correa, hvor West Ham allerede skulle være klar til at ligge 30 millioner euro på bordet.

Gazzetta tilføjer, at Lazio dog ikke har tænkt sig at slippe argentineren for mindre end 40 millioner euro, hvorfor der stadig er noget afstand i mellem de to parter.

26 årige Correa stod noteret for 11 mål og seks assists i den forgangende sæson, hvor otte af scoringerne faldt i Serie A.

Indtil videre har angriberen dog til gode at bevise sig som en betydelig måltrussel, da han stadig ikke har rundet 10 ligamål i én sæson i sin karriere.

Annonce