Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To italienere er sigtet for grov vold mod Liverpool-fan

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.04.2018 Kl. 08:29
Politi fra Merseyside har sigtet to italienske mænd for grov vold mod den 53-årige Liverpool-fan, Sean Cox, som fortsat er i kritisk tilstand.

Sean Cox, en 53-årig Liverpool-supporter og far til tre, som var taget fra Nordirland til Anfield for at se Liverpool tæve AS Roma, er fortsat i kritisk tilstand efter en voldsepisode tæt på stadion før tirsdagens kamp.

Allerede tirsdag havde lokalpolitiet arresteret to italienske mænd, som man formodede, stod bag volden mod Sean Cox, og nu er politiet så sikre i deres sag, at de har valgt at sigte de to Roma-fans.

– Vi kan bekræfte, at betjente har sigtet to italienske mænd efter en voldsom episode nær Anfield tirsdag, hvor en 53-årig mand blev kritisk såret, skriver Merseyside Police i en pressemeddelelse. 

Det drejer sig om to Roma-fans på henholdsvis 20 og 29 år, og de vil begge blive bragt for retten i Liverpool i dag, torsdag. 

Annonce