Isak-handel udskudt: Nu vil Liverpool snuppe PSG-stjerne
Mesterklubben Liverpool har allerede sikret sig en række profilerede spillere, der skal forstærke truppen.
Merseyside-klubbens største signing er den tyske stjernespiller Florian Wirtz (omkring 1,15 milliarder kroner). Han får selskab af den dynamiske back Jeremie Frimpong, den talentfulde venstreback Milos Kerkez og senest angriberen Hugo Ekitike fra Eintracht Frankfurt for over 700 millioner kroner.
Den samlede investering i disse fire spillere overstiger langt over to milliarder kroner.
Arne Slot og Liverpool leder dog fortsat efter en ekstra angriber, hvor drømmescenariet er Alexander Isak fra Newcastle.
Ifølge Daily Express er den forhandling lige nu sat på pause, da The Magpies ikke vil slippe svenskeren i skrivende stund. Det kan et stort og forbedret bud dog lave om på, men et sådant er ikke blevet afsendt endnu.
Derfor er kikkerten nu indstillet mod den franske hovedstad, hvor en Plan B befinder sig.
Således oplyser Florian Plettenberg fra Sky Sport i Tyskland, at PSG-stjernen Bradley Barcola er havnet på radaren.
Den alsidige franske offensivspiller skulle være et alternativ til Isak, men det bliver ikke en billig omgang.
Barcola, der står bag spillere som Dembélé og Kvaratskhelia i hierarkiet, er blevet prissat til intet mindre end 750 millioner kroner af de franske mestre, som dog ikke ønsker at sælge ham. Det oplyser L’Equipe.
The Reds skulle dog være klar til at sende et bud i retningen af den franske gigantklub, hvis Isak-handlen ikke bliver til noget.
Andetsteds er det kommet frem, at kontraktløse Christian Eriksen er på plads i Odense.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE



















