Isak bryder tavsheden efter skrækskade
Liverpool har bekræftet en alvorlig melding om Alexander Isak, der rammer både klubben og fansene hårdt.
Merseyside-klubbens dyreste indkøb nogensinde er blevet opereret efter en voldsom skade, han pådrog sig i Premier League-opgøret mod Tottenham.
Undersøgelserne efter kampen viste et brud i benet, og den 26-årige angriber blev derfor lagt under kniven mandag. Klubben har endnu ikke sat en officiel tidshorisont på hans fravær, men ifølge The Athletic risikerer Liverpool at måtte undvære svenskeren i flere måneder.
Skaden efterlader Arne Slot med markant færre offensive muligheder, da Hugo Ekitiké nu står tilbage som eneste rendyrkede angriber i førsteholdstruppen. Derfor kan Liverpools interesse i Antoine Semenyo meget vel tage til i styrke frem mod transfervinduet, selvom ghaneseren er på vej i en anden retning.
Arne Slot har dog ikke helt opgivet håbet. Han peger på, at Isak var tæt på sit topniveau igen, og at et comeback senere på sæsonen fortsat er muligt – trods de dystre udsigter lige nu.
Her er reaktionen fra Alexander Isak
På det sociale medie Instagram skriver den nedslåede Isak følgende:
– Det ærgrer mig, at være ude et stykke tid (med en skade, red.). Nu er det tid til at blive klar igen.
– Jeg vil arbejde hårdt for at komme tilbage så hurtigt som muligt. Tak til alle fansene og alle dem, der har skrevet søde beskeder til mig. Det går ikke ubemærket hen. YNWA, lyder det således.
En af Premier Leagues mest eftertragtede profiler har nu truffet en opsigtsvækkende beslutning. Det drejer sig om Antoine Semenyo fra Bournemouth, der er klar til at tørne ud for denne klub.
Lodtrækning til Carabao Cup-semifinale: Vilde opgør i vente.

















