Irvine vil bringe reserver og nyindkøb i aktion
West Bromwich Albion og Hull City møder hinanden i en U21-venskabskamp bag lukkede døre i morgen, og her vil Alan Irvine bringe mange førsteholdsspillere i aktion.
Mange nyindkøbte spillere og reserver mangler kampform, fordi de ikke har været en del af pre-season. Irvine er derfor opsat på, at de spillere skal have chancen i morgen.
– Vi har en U21 venskabskamp på tirsdag, og jeg vil elske at kunne bringe spillere i kampen, som har brug for spilletid, udtaler Irvine til klubbens officielle hjemmeside.
– Jeg vil ønske at kunne inkludere alle spillerne. Især Georgios Samaras og James Morrison, men det afhænger af deres landskampe. Det største slag vil være, hvis de tager væk og ikke spiller, fordi de ikke har været igennem det samme arbejde som de andre spillere her.
– Der er mange spillere, som har brug for træning og kampe samt lære de andre at kende, afslutter WBA-manageren.