Irvine: Berahino vil blomstre igen
Irvine talte med pressen torsdag, forud for West Bromwich møde med Hull City denne lørdag. Her faldt snakke meget naturligt på unge Saido Berahino, der med syv mål, er den store profil hos The Baggies.
Der har dog, efter en fremragende sæsonstart, været en stagnering hos den unge spiller, men tror man manageren, så kommer Berahino snart i gang igen:
– Vi har bedt om meget af så ung en spiller. Han havde en rigtig god start på sæsonen, der var meget interesse for ham og meget snak om ham, sagde Irvine og fortsatte:
– Der har været meget fokus på ham og det har han håndteret godt, overdnet set. Når det er sagt, så tror jeg ikke at nogen er overrasket over at se, at Saido falder lidt af på den, hvilket nok desværre er sket på det seneste.
– Han skal nok komme tilbage igen. Han er en god afslutter og jeg tror meget på, at målene snart vil flyde igen, fastslår WBA Head Coach, Alan Irvine.
Berahino har scoret syv sæsonmål i Premier League, men har nu ikke nettet siden d. 25 oktober.