Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Inzaghi forhandler om chokskifte

Af Alexander Walther Petersen
26.05.2025 Kl. 13:41

Simone Inzaghi har gjort det forrygende i italienske Inter.

Derfor kan cheftræneren nu stå over for et bemærkelsesværdigt karriereskifte allerede denne sommer.

Inter-bossen er efter sigende i dialog med den saudiarabiske storklub Al-Hilal, der søger at erstatte cheftræner Jorge Jesus.

Ifølge førende transferjournalister, herunder Patrick Berger fra tyske Sky Sport, er Al-Hilal og Inzaghi i fremskredne forhandlinger om en kontrakt, der potentielt vil gøre ham til verdens bedst betalte fodboldtræner.

Inzaghi kan blive historisk betalt

Det forlyder, at 49-årige Simone Inzaghi er blevet tilbudt en toårig aftale til en værdi af 360 millioner kroner, hvilket svarer til en årsløn på svimlende 180 millioner kroner.

Dette vil dermed med længder overgå Diego Simeones tidligere rekordløn på 172 millioner kroner hos spanske Atletico Madrid.

Inzaghi, der har nydt stor succes med Milano-klubben Inter, herunder en Serie A-titel og to Champions League-finaler med Inter, ventes dog at afvente Inters Champions League-finale mod PSG, før han træffer sin endelige beslutning.

I denne sæson måtte klubben fra modebyen dog se sig til takke med en andenplads, da Napoli og Philip Billing snuppede Scudettoen.

Al-Hilal har allerede en trup spækket med stjerner som Kalidou Koulibaly, Ruben Neves og Aleksandar Mitrović, der tidligere har spillet i verdens bedste liga, nemlig Premier League.

Samtidigt er det kommet frem, hvor meget Liverpool har budt på Leverkusen-juvelen Florian Wirtz.

Seneste nyt

Annonce
Annonce