Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Intet at være bekymret for: Klopp med beroligende melding om stjerne

Af Redaktionen
21.08.2021 Kl. 05:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tidligere på sommeren opstod der pludselig rygter om, at Liverpool og Jordan Henderson ikke kunne enes om en ny kontrakt, og at Liverpool-anføreren som en konsekvens deraf ikke ville fortsætte i klubben frem til sommeren 2023, hvor aftalen løber frem til.

Men nu er Jürgen Klopp kommet med en beroligende melding til de Liverpool-fans, der gerne vil se Henderson fortsætte i klubben.

– Alt er godt, sagde Klopp ifølge Goal, og da han blev spurgt, om der var grund til bekymring, svarede han kort og godt: ”Nej.”

Ydermere kunne Klopp bekræfte, at klubben er i gang med at forhandle med Mohamed Salah om en kontraktforlængelse af den aftale, der også for egypterens vedkommende har udløb i sommeren 2023.

– Med to år tilbage kan du forestille dig, at der er forhandlinger. Sådan er det, lød det fra Liverpool-manageren.

Annonce