Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Intet Premier League-skifte: Bonucci bliver i AC Milan

Af Pelle Rigtrup
29.12.2017 Kl. 15:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Leonardo Bonucci var i sommer på blokken i flere Premier League-klubber, heriblandt Chelsea og Manchester City, men den italienske landsholdsspiller valgte at blive i Italien, hvor han skiftede Juventus ud med AC Milan. 

Opholdet i modebyen har dog ikke levet op til Bonuccis forventninger, hvilket har genoplivet rygterne om et skifte til Premier League, men ifølge italienerens agent har han ingen planer om at sige arrivederci til Milano: 

– Leonardo er Milan-spiller. Han valgte at spille for klubben, og planen er at fortsætte i klubben, siger agenten til Sky Sport Italia. 

– Han er meget professionel, en stor leder, og han vil kæmpe for at få klubben ud af denne situation og hjælpe dem mod succes. 

AC Milan købte i sommer stort ind, men trods de mange nye ansigter har Milano-klubben ikke formået at imponere. Efter 18 runder ligger holdet på en skuffende 11. plads med 21 point op til førerholdet fra Napoli. 

Trods de dårlige resultater har Bonucci dog angiveligt ingen planer om at skifte væk, og Premier League-klubberne må derfor se sig om efter en anden midterforsvarer. 

Annonce