Intet PL-skifte: Tysk PSG-duo vil blive på Parc des Princes
Paris Saint-Germains shop-amok denne sommer har tåget udsigten til spilletid for en række af klubbens spillere.
To navne, der får svært ved at tilkæmpe regelmæssig spilletid er tidligere profiler såsom den tyske duo Julian Draxler og Thilo Kehrer.
Dette har ikke overraskende sat gang i rygter omkring tyskernes fremtid, hvor Premier League altid vil være en mulighed, men det ser altså ikke ud som om, at hverken Draxler eller Kehrer vil væk.
Den franske Le10 Sport-journalist Hadrien Grenier erfarer således via sin Twitter-profil, at duoen med hundrede procent sikkerhed ønsker at blive på Parc des Princes.
Tyskerne løber begge rundt med lukrative kontrakter, mens de trives i Frankrig og ser frem til oplevelsen af at spille fodbold med Lionel Messi.
Midtbanespiller Julian Draxler har kontraktudløb i PSG i sommeren 2024, mens forsvarer Thilo Kehrers aftale udløber et år før.