Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Intet Madrid-skifte endnu: Eriksen tilslutter sig Tottenhams træning

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
09.07.2019 Kl. 16:29
Christian Eriksen har tidligere på sommeren meldt ud, at han ønsker en ny udfordring – skiftet er dog ikke sket endnu.

Christian Eriksen er nemlig udset til at tilsluttet sig Tottenhams træning forud for næste sæson i slutningen af denne uge, skriver The Guardian.

Da Eriksen tidligt i juni sagde, at han ønskede en ny udfordring, gik der ikke længe, før rygterne tog kraftigt til om et skifte til mægtige Real Madrid.

Rygtet har stået på hele sommeren, og det virker til, at skiftet har været tættere og tættere på, blandt andet fordi Tottenham har nedsat prisen på Eriksen, men skiftet er altså ikke sket endnu.

Tottenham har angiveligt heller ikke modtaget noget officielt bud på Eriksen endnu, hvilket måske kan skyldes, at Real Madrid stadig undersøger muligheden for at hente Uniteds Paul Pogba.

Tottenham tager på næste onsdag til Asien, hvor de møder Juventus i Singapore og Manchester United i Shanghai.

 

Annonce