Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Intet Juventus-skifte: Emre Can ser frem til ny sæson i Liverpool

29.07.2017 Kl. 10:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Emre Can fik forlænget sin ferie i Liverpool efter at have deltaget i Confederations Cup med det tyske landshold. Midtbanespilleren vendte tilbage til klubben for en uges tid siden, men siden da har rygterne gået på, at han var på vej til Juventus. 

Liverpool har dog afvist, at Can skulle være på vej væk, og midtbanemanden er da også lykkelig for være tilbage hos the Reds: 

– Jeg er så glad for at være tilbage efter tre uger, og nu er jeg sulten efter at spille fodbold. Jeg føler mig i god form, og jeg ser frem mod den kommende sæson, udtaler han til klubbens officielle hjemmeside. 

Den 23-årige tysker forventes at komme i aktion for Liverpool, når klubben senere i dag møder Hertha Berlin. På tirsdag venter så et opgør mod Cans tidligere klub, Bayern München, og midtbanespilleren håber på at få spilletid i begge kamp: 

– Jeg føler mig klar til at spille, og jeg har brug for kampe for at komme ind i rytmen igen, så forhåbentlig kommer jeg i aktion. Det er første gang, jeg møder Bayern med Liverpool, og jeg ser meget frem til det opgør. 

Emre Can nåede at spille én sæson for Bayern Münchens førstehold, før han røg til Bayer Leverkusen i 2013. Blot et år senere blev Leverkusen skiftet ud med Liverpool, og Can tager dermed hul på sin fjerde sæson hos the Reds. 

Annonce