Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Interesse fra storklub: Manchester United prissætter Bailly

Af Jeppe Augustsen
02.04.2021 Kl. 17:49
Manchester United er klar til at sælge Eric Bailly i det kommende transfervindue.

Eric Bailly kan meget vel være på vej væk fra Manchester United.

Tidligere har der været rygter om, at Eric Bailly og Manchester United skulle være enige om en kontraktforlængelse, men efter at være blevet udeladt fra kampen mod AC Milan blev midtstopperen sur på Ole Gunnar Solskjær og ville derfor ikke forlænge.

Eric Bailly har fået 11 kampe fra start i Premier League under Ole Gunnar Solskjær, og Manchester United-manageren er klar til at sælge ham. Det melder Daily Record.

Inter Milan er interesseret i ivorianeren, men prisen på de €20 millioner, som Manchester United kræver for ham, er for meget for italienerne. 

Duncan Castles erfarer, at det bliver svært at finde en klub, som vil betale omkring 150 millioner kroner og matche den løn, som han er blevet tilbudt af De Røde Djævle.

Eric Bailly har kontraktudløb sommeren 2022.

Annonce