Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Interessant: Her er Elkjærs CL-powerranking

14.12.2023 Kl. 09:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De engelske mandskaber er blevet halveret efter gruppespillet i Champions League.

Arsenal og Manchester City gik begge videre som gruppevindere, mens Manchester United og Newcastle sluttede sidst i deres grupper og dermed er helt ude af europæisk fodbold denne sæson.

Arsenal og Manchester City er rent statistisk blandt favoritterne til at løfte pokalen med de store ører i denne sæson.

Men hvor rangeres de på Preben Elkjærs famøse powerranking?

Efter gruppespillet har den danske landsholdslegende givet sit bud på de nuværende fire favoritter til at vinde Champions League.

Han mener dog, at det ikke helt er så let at udpege, fordi der er store udsving hos nogle af klubberne.

– Jeg vil sige, at der er mange af de store hold, som er lidt. Det er ikke nemt at pege – i denne sæson – på et eller to hold, hvor man bare siger, at de er kæmpe (favoritter, red.). Fordi mange af de store hold er meget svingende, siger Elkjær i studiet.

Som nummer fire har han udpeget Mikel Artetas tropper fra Arsenal, og herefter kommer de spanske giganter fra Real Madrid.

Nummer to på listen er Bayern München, som cruisede sig gennem gruppen med Manchester United, Galatasaray og FC København.

Det samme gjorde Manchester City med seks sejre ud af seks mulige, og Preben Elkjær vurderer også Pep Guardiola & Co. til at være de største favoritter til at vinde trofæet.

Her kan du se Arsenals og Manchester Citys chancer for at trække FC København i ottendedelsfinalerne.

Annonce