Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Inter vil gerne signe Sanchez permanent - på én betingelse

03.03.2020 Kl. 17:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bliver, bliver ikke?

Det er ikke helt til at sige med Alexis Sanchez, som har tilbragt sæsonen på udlån hos Inter Milan.

Hidtil har chileneren vist enkelte gode takter, men sæsonen hos den italienske storklub har været præget af skader, og det er svært at vurdere, om han har bevist nok til at gøre sig fortjent til en permanent transfer.

Men Tuttosport skriver denne tirsdag, at chancen for at gøre skiftet fast er blevet større, nu hvor det ser ud til, at Dries Mertens forlænger sin kontrakt med Napoli.

Den belgiske angriber skulle ellers have været et mål for Inter Milan, som nu står og skal finde sig en anden offensiv forstærkning.

Og faktisk skulle klubben være positive over for tanken om at lade Sanchez forblive i Milano. Det kræver bare, at Manchester United-floppet er villig til som minimum at halvere sin løn.

Det er aldrig blevet helt bekræftet, hvad Sanchez tjener i Manchester United, men der er ingen tvivl om, at han er blandt de bedst betalte spillere i Premier League i øjeblikket.

Om han er parat til det, vil tiden vise, men der er angiveligt ikke megen fremtid for angriberen på Old Trafford, da The Red Devils fortsat skulle være ivrige efter at sælge ham permanent.

 

Annonce