Inter-repræsentant: Ingen Sagna eller Dzeko
Det er ingen hemmelighed, at Arsenals back Bacary Sagna har kontraktudløb til sommer, og det har fået flere klubber til at vise interesse i franskmanden.
Særligt Inter, som for nyligt har sikret sig Uniteds Nemanja Vidic på en fri transfer, skulle have haft et godt øje til Sagna og City-spilleren, Edin Dzeko, da repræsentanter fra Milano-klubben skulle have været set i England.
Nu fortæller en repræsentant fra klubben ved navn Piero Ausilio dog, at rejserne ikke var transferrelateret og mere tilfældighed.
– Der er ingen sammenhæng mellem mine rejser og Bacary Sagna eller Edin Dzeko, fortæller Ausilio og uddyber:
– Der er muligheden for at rejse, når vi ikke har kampe i løbet af ugen. Det er en mulighed for at skabe kontakter ved at være samme med andre mennesker i denne industri.
Dermed ser det altså ikke ud til, at Inter har planer om at sikre sig hverken Sagna eller Dzeko.