Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Inter har indset det: Kæmpe handel rykker tættere på

Af Daniel Sichlau
04.08.2021 Kl. 18:50
Chelsea og Inter Milan er nu kommet endnu tættere på en handel, skriver Telegraph

Som vi kunne fortælle tidligere i dag, så er Lukaku klar på en retur til Premier League. Noget der kan blive ganske aktuelt inden længe, da hans transfersaga udvikler sig med hastige skridt. 

Inter Milan er efterhånden nået til den erkendelse, at de må sige farvel til Romelu Lukaku denne sommer. Det skriver Telegraph.

Chelsea og de forsvarende italienske mestre er lige nu i gang med forhandlingerne, hvor et tredje bud fra Chelsea kan komme på bordet og afgøre sagerne.

Det bliver dog ikke småpenge som Chelsea skal af med, hvis Lukaku skal blive deres. Ifølge avisen kommer belgieren til at koste i omegnen af £100 millioner. Det er det beløb Inter mener han er værd lige nu. Et beløb der også vil gøre angriberen til Chelseas dyreste indkøb i klubbens historie.

Egentlig kommer skiftet som lidt af en overraskelse for Lukaku, der ikke rigtig havde forventet at forlade Inter denne sommer, skriver Telegraph. Det er dog ikke ensbetydende med at Lukaku ikke vil afsted, tværtimod.

Lukaku vil gerne tilbage til Premier League og Chelsea. Det hjælper måske også på Lukakus lyst til at pakke kufferterne, at Chelsea er klar til at betale Lukaku en ugeløn på £250.000 pund.

Chelsea solgte Lukaku til Everton for syv år siden for £28 millioner. En pris der er godt og vel en fjerdedel af det man selv skal betale nu, men det betyder dog ikke det store økonomisk.

De forsvarende Champions League-vindere har nemlig solgt godt ud denne sommer, hvilket allerede kan dække halvdelen af prisen for Lukaku, mens et salg af Tammy Abraham kan sikre den sidste del af transfersummen.

Chelsea har ikke været de eneste i Premier League der har vist interesse for Lukaku. Tidligere på året forhørte Manchester City sig om Lukaku, men her var beskeden fra Inter klar: Han er ikke til salg. 

Det betød at City indstillede sig på at gå efter Harry Kane i stedet. En transfersaga der nærmest eskalerer på daglig basis.

Annonce