Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny eskalering: Harry Kane misser sæsonpremieren

Af Daniel Sichlau
04.08.2021 Kl. 17:21
Harry Kane står til at misse sæsonpremieren for Tottenham, skriver Telegraph.

Harry Kane er med al sandsynlighed ikke en del af Tottenhams kamptrup, når sæsonpremieren mod Manchester City sparkes i gang i næste uge.

Det skriver Telegraph.

Ifølge mediet skyldes det at Harry Kane har valgt at holde et pit stop i Florida på vej hjem fra sin ferie på Bahamas.

Pitstoppet betyder at angriberen hermed afskriver sig selv fra at kunne komme i aktion fra starten af sæsonen, både grundet isolationskrav, men også på grund af manglende træning og kampminutter fra testkampe.

Kane forventes at vende tilbage til Tottenham denne weekend, men dette for at tage en coronatest, inden han altså skal isolere sig selv.

Altså er der uden tvivl tale om en yderligere eskalering af en i forvejen betændt situation mellem landsholdsstjernen og Tottenham. Alt sammen i et forsøg på at gennemtvinge et skifte til Manchester City.

Nu er det så spændende om Daniel Levy og Spurs holder fast eller om Manchester City endelig får deres Agüero-erstatning. Ifølge Telegraph har City reserveret nummer 10 til Kane.

Annonce