Inter går efter Capoue
Inter er interesseret i Tottenhams centrale midtbanespiller, Etienne Capoue, der ikke just har haft den største succes i sin første sæson i klubben.
Ifølge The Daily Mail var Inters sportsdirektør, Piero Ausilio, tilstede, da Tottenham i torsdags spillede Europa League-kamp mod Dnipro for at se Etienne Capoue i aktion.
Den 25-årige midtbanespiller skiftede fra Toulouse for £9 millioner i sommers, men har endnu ikke formået at spille sig til en fast plads på førsteholdet, hvilket ikke er tilfredsstillende for franskmanden.
Inter jagtede allerede spilleren i Januars transfervindue, men da lykkedes det ikke for italienerne at hente Capoue, så nu vil man prøve til sommer.
Capoue var ikke i aktion i torsdagens kamp, hvilket må synes at være skuffende for Piero Ausilio.