Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Inter fortsætter PL-rov: Vil hente tre spillere - to i Chelsea og en i United

19.08.2020 Kl. 14:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lukaku, Sanchez, Young og Eriksen er ikke nok for Inter. De vil have tre mere.

Sådan forlyder meldingen fra Talksport, der erfarer, at Inter-træner Antonio Conte har udset sig tre transfermål fra Premier League. To af dem spiller i Chelsea og en i Manchester United.

Conte har i Chelsea angiveligt udset sig italiensk-brasilianeren Emerson Palmieri til venstre wing back-positionen, mens det fremgår, at den tidligere Chelsea-træner har en noget ambitiøs plan i tankerne.

Talksport melder nemlig, at Conte også vil forsøge at kapre midtbane-dynamoen N'Golo Kanté, som han tidligere har været træner for.

I Manchester United har Conte fulgt med i den hjemlige liga, hvor midterforsvareren Chris Smalling har brilleret for AS Roma under sit leje-ophold, hvorfor han gerne ser englænderen drage til San Siro denne sommer.

Inter er ikke en klub, der mangler penge, hvilket de beviste sidste sommer, hvor de smed 74 millioner pund efter Romelu Lukaku, som sidenhen har vist sig at være en succes.

Derfor virker det slet ikke urealistisk, at de vil hente duoen bestående af Emerson og Smalling, mens det ikke er usandsynligt, at de vil kunne stable et Kanté-bud på benene.

Annonce